Rio Verde er Estate Coffees egen højtbeliggende mark med 30 år gamle Arabica Yellow Bourbon træer, kendt for deres sødmefulde kaffebønner. En klassisk kaffefarm hvor man dyrker kaffe på halvdelen af arealet, og resten anvendes til skov- og kvægdrift. Rio Verdes kaffetræer blev præmieret med udmærkelsen ‘Cup of Excellence’ i 1999. Vi har valgt at mellem/ mørkriste den vaskede Bourbon kaffe, så den får et fløjlsblødt og storladent udtryk i munden. Rio Verde har en delikat fylde, og dens uhyre fine aromaer henleder tankerne på ahornsirup, pecannødder og mørk chokolade.