Bookmark and Share     Sitemap
 

Nyhedsbrev

Hvis du har lyst til at modtage vores nyhedsbrev med inspiration, produktnyheder og spændende arrangementer, kan du udfylde nedenstående formular og sende den til os.
Navn
Virksomhed
E-mail
For at forhindre spam bedes du indtaste tegnene i feltet herunder:
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
16/3 2016 - Lav dine egne Valrhona påskeflødeboller til påskefrokosten

Lav dine egne Valrhona påskeflødeboller til påskefrokosten

 
Flødeboller med "blommer" af passionsfrugt
Rasmus Leck Fischer har kreeret disse fantastiske, lækre flødeboller med ”blommer” af passionsfrugt. De er overtrukket med Valrhona chokolade og er det perfekte indslag til påskefrokosten. Vi tør godt love, at de kommer til at vække begejstring! 

 
Flødeboller med "blommer" af passionsfrugt
 
Passionsfrugt blommer:
250 g frossen passionsfrugtpuré
75 g sukker
3 spsk. Thick & Easy (fås på apoteket)

Kog puré og sukker op og jævn med thick & easy.
Fyld pureen op i små, oliesmurte silliconekugleforme og frys dem hårdt.

Marcipanbunde:
150 g god marcipan
2 spsk. flormelis

Marcipanen rulles ud med flormelis, så den ikke hænger fast.
Når marcipanen er ca. 4 mm tyk stikkes den ud i cirkler på ca. 5 cm i diameter.

Marengs:
3 æggehvider
1 dråbe citronsaft
1 knivspids salt
150 g sukker

Pisk hviderne stive med salt og citron i en pinligt ren skål. Tilsæt sukker
- lidt af gangen imens der piskes - stop når marengsen er sej og blank.
Fyld den færdige marengs i sprøjteposer.

Chokoladeovertræk:
400g Valrhona Caraque 56%

Smelt chokoladen og køl den ned til rumtemperatur. Lav en dut marengs på hver skive marcipan og tryk en frossen passionsfrugtkugle ned i midten. Top af med lidt mere marengs og sæt de næsten færdige flødeboller i fryseren i 30 min.
Tjek chokoladen, den skal være lige ved at sætte sig, men stadig flydende.
Sæt flødebollerne på en rist med en bakke under og hæld den tempererede
chokolade over.
Opbevar flødebollerne på køl, hvis ikke de bliver spist med det samme.


Opskrift: Rasmus Leck Fischer. Foto Flemming Gernyx

Se mange flere spændende opskrifter i vores opskriftssamling her!
Chokolade Compagniet A/S | Brandstrupvej 10, 2610 Rødovre - Danmark