Bookmark and Share     Sitemap
 

Juletrøfler med Christmas Tea

Jule-te trøfler
ca. 25 stk

220 ml piskefløde
2 spsk Christmas Tea fra NUTE
240 g mørk chokolade, gerne AMMA 60%
30 g smør, stuetempereret
50 g AMMA kakaonibs

Hak chokoladen og smelt den (lad den ikke overstige 55 grader). Bring piskefløden i kog sammen med juleteen. Si teen fra og hæld en tredjedel af den varme fløde over chokoladen. Rør rundt med en dejskraber, til massen er fint homogen. Tilsæt den næste tredjedel fløde og rør igen til massen har samlet sig. Tilsæt resten af fløden og rør godt til, så massen samler sig og har en smuk blank overflade. Tilsæt til sidst smørret lidt ad gangen. For at ganachen får den mest optimale konsistens, stavblend den da gerne til sidst. Hæld massen i en form forret med film eller bagepapir og sørg for, at massen er dækket godt til (film eller papirskal helt ned og røre ved massens overflade). Lad ganachen sætte sig helt på køl. Helst natten over.
Blend kakaonibsene lidt finere. Skær ganachen i små firkanter, vend dem i kakaonibs og spis dem!

Chokolade Compagniet A/S | Brandstrupvej 10, 2610 Rødovre - Danmark